Forside / Produkter / Cloud Backoffice

Hvordan fungerer Cloud backoffice i det hele taget?

Via din web-browser har du direkte adgang til Net & Data Cloud backoffice, som er onlinedelen i kassesystemet der gør det muligt at centralisere alle data og funktioner.
Du kan benytte alle former for computere, pc, iPad eller smart phones til at få adgang med.

Net & Datas Cloud backoffice er åben for dig 24 timer alle dage.

Når du er logget ind i systemet, kan du oprette varer, se og udtrække statistikker, se hvad dine ansatte sælger, eller ikke sælger, se alle bilag, bonner og z-rapporter, og i det hele taget bare følge med ”live” i din eller dine butikker.

Du kan som administrator give dine ansatte bruger login til præcist de områder du ønsker at de skal kunne komme ind i. Det kalder vi rolle baseret adgangs kontrol.

Store fordele

Central styring er nøgleordet i en cloud løsning og er den vigtigste funktion af alle. Her bliver arbejdet med butikken gjort lettere i forhold til tidligere kassesystemer.

Værktøjerne er altid up-to-date, og du arbejder altid i de nyeste versioner. Det sørger vi for helt automatisk. Du bliver ikke udsat for forstyrrende opdateringsprocedurer.

Flere fordele

Du slipper også for at have servere stående. Igen en stor besparelse i både anskaffelse, strømforbrug og støjniveau, for slet ikke at tale om problemet når den går i stykker.
Du slipper simpelthen for den slags bekymringer og udgifter. Hvis du bare har en simpel bærbar eller mobil computer kan du administrere din butik.

Hvem kan benytte cloud kassesystemet?

Uanset om din virksomhed består af en enkelt butik, eller af mange, vil du kunne drage god nytte af cloud kassesystemet. De funktioner der er til rådighed giver god mening til alle.

Net&Datas cloud backoffice tilfredsstiller ejerens krav om høj hastighed, funktionalitet og pålidelighed, mens systemets moderne design og brugervenlighed gør det let, effektivt og endda fornøjeligt at arbejde med.

Hvad nu hvis mine behov ændrer sig?

Det er almindelig kendt, at software-løsninger ikke altid følger med de skiftende behov som brugerene har, hvilket tit resulterer i dyre funktioner og tidskrævende integrationer.

Men det er slut nu.

Alle funktioner i vores cloud kassesystem er fuldt integreret. Som tidligere nævnt er opdatering ikke noget du mærker. Det sker automatisk. Du arbejder hele tiden i den allernyeste version.

Der er mulighed for tilvalg til systemet. F. eks kan det være du vil bruge cloud systemet til at registre dine ansattes arbejdstid. Så er der mulighed for at tilkøbe denne funktion.

Net&Datas cloud kassesystem er abonnementsbaseret. Det betyder, at yderligere funktioner kun er få klik væk. Dette er med til at sikre, at du ikke betaler for funktioner du ikke benytter.

 

Hvordan er prisstrukturen?

Når du abonnerer på cloud-tjenester, betaler du kun for det, du bruger. Det vil sige at du betaler for basis adgang som indeholder basisfunktioner med mulighed for tilkøb. Du betaler et fast beløb hver måned pr butik der er tilsluttet cloud systemet.

Anskaffelsen af selve kassesystemet er derfor billigere end traditionelt. Softwaren til kasseapparatet betaler du jo for pr måned, og det er med til at gøre udgifterne til at komme i gang billigere.

Fordelene er enorme. Dine omkostninger bliver langt mere forudsigelige. Og din virksomhed bliver langt mere smidig og fleksibel, parat til hurtigt at tilpasse sig markedets skiftende krav og udnytte alle muligheder fuldt ud.